Fri fragt fra 499 kr
Danskejet webshop
Telefonvejledning hverdage 17–19 · 31 32 96 91videnHUB
Viden der gør det nemmere at forstå din hud og vælge det rigtige produkt
Alle vores medicinske solcremer er udviklet til daglig brug ved hud, der kræver mere end en almindelig solcreme, hvad enten du har aktinisk keratose, solskade, pigmentforandringer eller blot ønsker den bedst mulige forebyggende solbeskyttelse. Men produkterne er opbygget forskelligt, og valget handler mere om konsistens, teknologi og ingredienser end om SPF-tallet.
Læs mere →Har du netop fået behandlet aktinisk keratose eller solkeratose – fx med frysning, laser, kirurgisk fjernelse af læsioner eller cremebehandling – er solbeskyttelse et af de vigtigste næste skridt. Denne artikel forklarer, hvad du bør være opmærksom på, og hvordan du vælger den rigtige solcreme og hudpleje efter behandling.
Læs mere →SPF-tallet på tuben er mindre afgørende end mange tror. Det, der reelt bestemmer beskyttelsen, er mængden du påfører – og om du genpåfører konsekvent. Denne artikel forklarer hvorfor, og hvad det betyder for dig med aktinisk keratose, pigmentforandringer eller solskade.
Læs mere →Artiklen forklarer hvad aktinisk keratose er, hvem rammes, hvordan det udvikler sig fra solskade over tid, hvilke behandlingsmuligheder der findes, og hvad du selv kan gøre for at beskytte huden.
Læs mere →I denne artikel gennemgår vi forskningen bag de CE-mærkede medicinske solcremer i vores sortiment. Hvert af produkterne, Galderma Actinica Lotion, ISDIN Eryfotona AK, Heliocare 360° AK, MRC Fotoker, SVR AK Secure, Eucerin Actinic Control MD, La Roche-Posay Anthelios 100 KA+ MED og Avène Sunsimed Pigment, vurderes på baggrund af producenternes officielle brugsanvisninger, publicerede kliniske studier, systematiske litteraturgennemgange og uafhængige forskningsartikler. Formålet er ikke at udpege én "bedste" solcreme, men at give et nuanceret og evidensbaseret overblik over den dokumentation, der findes for de enkelte produkter.
Læs mere →Artiklen forklarer, at medicinske solcremer ikke kræver recept eller diagnose, de er tilgængelige for alle. Den beskriver, hvad CE-mærkning betyder, at solskade opstår længe inden en diagnose stilles, og at en medicinsk solcreme med høj SPF og eventuelt DNA-repair teknologi er relevant for alle, der ønsker mere end en almindelig solcreme kan tilbyde. Sidst i artiklen er der en kort vejledning om, hvornår man bør opsøge læge.
Læs mere →På Bispebjerg Hospital forsker man i at forebygge hudkræft med laser. Det er de samme lasere, klinikkerne bruger mod rynker, ar og solskadet hud, altså Fraxel-typen og CO2-laseren. Behandlingen giver huden en række små, kontrollerede skader. Tanken er, at helingen bagefter nedsætter risikoen for at få hudkræft. Emnet dukker jævnligt op på de sociale medier. Overskrifterne lover som regel mere, end der er belæg for. Her er status på forskningen.
Læs mere →Om valget mellem frysning, cremekur, lysbehandling og at skrabe eller skære pletten væk
Læs mere →UV-stråling påvirker ikke kun hudens overflade. Det sker også på celleniveau. Denne artikel forklarer, hvad DNA repair teknologi er, hvordan den adskiller sig fra klassisk solbeskyttelse, og hvem den er relevant for.
Læs mere →Lige nu spreder der sig en påstand på sociale medier om, at kemiske solfiltre er farlige, og at man kun bør bruge mineralsk solcreme. Artiklen tager den debat op og viser to ting: mineralske filtre som titandioxid og zinkoxid er faktisk også kemiske forbindelser, og de virker ikke som spejle, der reflekterer UV-stråling, de absorberer den, ligesom kemiske filtre gør. Derudover forklarer artiklen, hvorfor der næsten ikke findes medicinske solcremer med kun mineralske filtre. Konklusionen er, at det vigtigste ikke er, om en solcreme er mineralsk eller kemisk, men om den er dokumenteret, og om man rent faktisk bruger den hver dag.
Læs mere →Artiklen forklarer forskellen på fysiske og kemiske solfiltre og afliver myten om at fysiske filtre „reflekterer“ UV-stråling. Den gennemgår de vigtigste filtre i sortimentet og forklarer præcist hvilke filtre der findes i hvilke produkter. Vi er ærlige om hvilke filtre der er omdiskuterede, og overlader det til dig at tage stilling. Sidst i artiklen er der en praktisk vejledning til at vælge det rigtige produkt baseret på filterpræferencer, hvidt slør og konsistens
Læs mere →Artiklen forklarer, at alkohol i solcremer ikke er ét stof, og at forskellen mellem Alcohol Denat. og fedtalkoholer er afgørende for, om et produkt er egnet til sensitiv og tør hud. Den gennemgår præcist, hvilke af vores medicinske solcremer der indeholder hvilken type alkohol og i hvilken koncentration, og forklarer hvornår man bør vælge et alkoholfrit alternativ.
Læs mere →MRC Fotoker er efter vores vurdering en af de mest vellykkede medicinske solcremer på markedet. Den kombinerer høj solbeskyttelse med 1 % liposomal photolyase i en usædvanlig let og behagelig formulering, som gør den nem at bruge hver eneste dag. Efter flere års daglig brug er den fortsat en af vores favoritter blandt de medicinske solcremer, vi har testet.
Læs mere →Har din læge fortalt dig, at du har "grad 1", "grad 2" eller "grad 3 aktinisk keratose"? Sad du bagefter og googlede, hvad det egentlig betyder? Du er ikke alene. Gradbetegnelserne bliver sjældent forklaret i almindeligt sprog under selve konsultationen, og mange ender med at lede efter svar på egen hånd bagefter. Her får du en pædagogisk gennemgang, du kan bruge som udgangspunkt, både før og efter en samtale med din læge.
Læs mere →De fleste af os har hørt myten om, at man er sikker i solen, hvis det er tidlig morgen eller sen eftermiddag, fordi solen ikke er så stærk på de tidspunkter. Et nyt australsk studie fra QIMR Berghofer Medical Research Institute i Brisbane sætter nu spørgsmålstegn ved den antagelse, og resultaterne er relevante for alle, der interesserer sig for hudsundhed og forebyggelse af non-melanom hudkræft.
Læs mere →Kort fortalt: Aktinisk keratose er ru, skællende pletter på huden, der opstår efter mange års UV-stråling. De er som regel nemmere at mærke end at se, og overfladen føles som fint sandpapir. Pletterne sidder typisk på issen, ørerne, næsen, håndryggene og underarmene. Det tydeligste tegn er en plet, der bliver ved med at komme igen på samme sted. UV-stråling rammer huden hele året, også når det er overskyet, og skaderne bygger sig langsomt op. De færreste opdager forandringerne med det samme. De fleste går med en anden forklaring på pletten i månedsvis, før de viser den til lægen.
Læs mere →En brun plet i solskadet hud er ikke nødvendigvis bare en pigmentforandring. Pigmenterede aktiniske keratoser kan ligne almindelige solpletter, og i sjældnere tilfælde kan en brun plet være lentigo maligna, som er et meget tidligt stadium af modermærkekræft. Derfor er det vigtigt at få en ny plet eller en plet, der ændrer sig, vurderet, før man forsøger at behandle den kosmetisk.
Læs mere →Kosten betyder kun lidt for solskader og hudkræft. Noget af det, du spiser og drikker, ser ud til at sænke risikoen en smule. Andet ser ud til at øge den. Men det er svage tegn, ikke sikker viden. Uanset hvad du spiser, er det solcreme, skygge og tøj, der virker.
Læs mere →Nej. Solcreme i sig selv giver ikke D-vitaminmangel. Men hvis du har solskadet hud, aktinisk keratose eller tidligere hudkræft, beskytter du dig måske langt mere mod solen end de fleste. Du bruger måske høj faktor hver dag, søger skygge og dækker huden med tøj og hat.
Læs mere →Heliocare AK Fluid SPF100+ er efter vores vurdering en af de mest komplette medicinske solcremer i vores sortiment. Den kombinerer meget høj solbeskyttelse med tre DNA-repair-enzymer i en usædvanlig let formulering. Det gør den interessant både som fast daglig solbeskyttelse og på dage med mange timers ophold udendørs.
Læs mere →Solskade rammer også læberne. Når det sker, kaldes tilstanden aktinisk cheilitis, også kendt som aktinisk cheilit eller solar cheilitis. Det er læbernes svar på aktinisk keratose og skyldes de samme langvarige UV-skader. Tilstanden sidder næsten altid på underlæben og er et forstadie til pladecellekræft. Risikoen for, at den udvikler sig til kræft, vurderes generelt at være højere end ved aktinisk keratose andre steder på huden. Det tydeligste tegn er en tør, skællende eller sprukken underlæbe, som ikke vil hele. Oplever du det, bør du få det vurderet af en læge.
Læs mere →