Aktinisk cheilitis (solskade på læberne): Symptomer, behandling og forebyggelse

De fleste ved, at huden kan blive solskadet. Men læberne bliver ofte glemt – både når vi beskytter os mod solen, og når vi tænker på, hvor hudkræft kan opstå. I denne artikel gennemgår vi, hvad aktinisk cheilitis er, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, hvornår du bør søge læge, og hvordan du bedst beskytter dine læber.

Hvad er aktinisk cheilitis?

Aktinisk cheilitis er en kronisk solskade på læberne. Tilstanden svarer til aktinisk keratose på huden og skyldes skader i hudcellerne efter mange års udsættelse for UV-stråling. Forskellen er placeringen – her sidder forandringen på læben, næsten altid på underlæben.

Tilstanden udvikler sig ofte på baggrund af kroniske solskader i læben, hvor læbekanten gradvist bliver blegere og mindre tydelig. Hudlæger kalder disse forandringer aktinisk elastose.

Aktinisk cheilitis er et forstadie til pladecellekræft. Risikoen for udvikling til kræft vurderes generelt at være højere end ved aktinisk keratose andre steder på huden. Derfor bør en vedvarende forandring på underlæben altid tages alvorligt og vurderes af en læge.

Hvorfor rammer det især underlæben?

Forklaringen er enkel. Underlæben vender opad og udsættes derfor for mere sol end overlæben, som ligger mere i skygge. Samtidig er huden på læberne tynd og indeholder kun lidt pigment, som ellers hjælper med at beskytte mod UV-stråling. Mange glemmer desuden at beskytte læberne med solbeskyttelse. Resultatet er, at underlæben gennem årene udsættes for store mængder UV-stråling.

Hvad skal du holde øje med?

Aktinisk cheilitis udvikler sig langsomt, og symptomerne kan let forveksles med almindelige tørre eller sprukne læber.

Typiske tegn er:

• En tør, skællende eller sprukken underlæbe, der ikke vil hele.
• En ru, skorpet eller fortykket plet, som kan føles næsten som fint sandpapir.
• En farveforandring, hvor et område bliver blegere, gråligt eller hvidligt.
• En udvisket overgang mellem læbekanten og den almindelige hud.
• Revner eller sår, som ikke viser tegn på heling.
• Hævelse af læben.
• Svie eller en brændende fornemmelse.

Fælles for symptomerne er, at de ikke forsvinder af sig selv. En almindelig sprukken læbe heler som regel i løbet af få dage. En forandring, der ikke vil hele eller vender tilbage samme sted, bør undersøges af en læge.

Hvem er i særlig risiko?

Aktinisk cheilitis rammer især personer med lys hud, særligt personer, der let bliver solskoldede og kun bliver lidt eller slet ikke brune. Risikoen stiger med alderen og ses hyppigst hos personer over 60 år.

Risikoen er også øget hos:

• personer, der arbejder meget udendørs, eksempelvis håndværkere, landmænd, gartnere og søfolk
• personer, der dyrker udendørs sport gennem mange år
• personer, der tidligere har haft aktinisk keratose eller anden solskadet hud
• personer med nedsat immunforsvar, herunder organtransplanterede.

Hvornår skal du til læge?

Du bør kontakte din læge, hvis en forandring på underlæben ikke viser tegn på heling efter omkring to uger.

Det gælder især, hvis du har:

• en tør eller skorpet plet, der bliver ved
• et sår, som ikke vil hele
• et område, der føles hårdt eller fortykket
• en knude eller en voksende forandring.

Lægen kan ofte stille en foreløbig diagnose ved at undersøge læben. Hvis der er tvivl, eller hvis der er mistanke om begyndende pladecellekræft, tages der typisk en lille vævsprøve (biopsi).

Det er ikke muligt selv at afgøre diagnosen ud fra billeder på nettet. Er du i tvivl, bør du altid få en læge til at vurdere forandringen.

Hvordan behandles aktinisk cheilitis?

Behandlingen foregår hos lægen eller hudlægen og afhænger af, hvor udbredt forandringen er.

Behandlingsmulighederne omfatter blandt andet:

• frysning med flydende kvælstof (kryoterapi)
• fotodynamisk terapi (PDT)
• receptpligtige cremer eller geler
• laserbehandling
• kirurgi ved mere alvorlige eller udbredte forandringer.

Formålet med behandlingen er at fjerne de beskadigede celler og forhindre, at tilstanden udvikler sig til pladecellekræft.

Kan tørre læber skyldes solen?

Ja. Solen kan give tørre og sprukne læber, især efter længere tids UV-påvirkning. Hos de fleste er det en forbigående irritation, men hvis en tør eller skællende plet ikke vil hele eller vender tilbage samme sted, bør den undersøges af en læge. Vedvarende forandringer kan være tegn på aktinisk cheilitis.

Kan man forebygge aktinisk cheilitis?

Ja. Den vigtigste forebyggelse er at beskytte læberne mod UV-stråling.

Sundhedsfaglige kilder anbefaler mindst en læbepomade med SPF 30. Hos Hudbeskyttelse.dk anbefaler vi SPF 50+, da læberne er særligt udsatte for UV-stråling, og en højere SPF giver den bedst mulige beskyttelse.

Vælg en læbepomade eller anden solbeskyttelse med bred beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler. Påfør den igen flere gange i løbet af dagen, især efter du har spist eller drukket, da beskyttelsen gradvist slides af. En hat med bred skygge kan også reducere mængden af UV-stråling, der rammer læberne.

Det vigtigste er at gøre solbeskyttelse af læberne til en fast vane. Læberne er lige så udsatte som resten af ansigtet – de bliver bare oftere glemt.

Ofte stillede spørgsmål

Er aktinisk cheilitis farligt?

Aktinisk cheilitis er ikke kræft, men et forstadie til pladecellekræft. Ubehandlet kan tilstanden udvikle sig over tid, og risikoen vurderes generelt at være højere end ved aktinisk keratose andre steder på huden. Derfor bør en vedvarende forandring på underlæben altid vurderes af en læge.

Hvordan ser aktinisk cheilitis ud?

Det viser sig ofte som en tør, skællende eller sprukken underlæbe, der ikke vil hele. Området kan være ru, skorpet eller fortykket, læbekanten kan blive mindre tydelig, og der kan opstå revner eller sår.

Kan læbepomade med SPF forebygge det?

Ja. Regelmæssig brug af en læbepomade med høj solbeskyttelse er den vigtigste måde at forebygge UV-skader på læberne. Vi anbefaler SPF 50+.

Hvornår skal jeg gå til lægen med en tør underlæbe?

Hvis en tør, skorpet eller sår forandring ikke vil hele eller vender tilbage samme sted, bør du få den undersøgt af en læge.

Kan aktinisk cheilitis behandles?

Ja. Afhængigt af forandringen kan hudlægen behandle den med blandt andet kryoterapi, fotodynamisk terapi, receptpligtige cremer eller geler, laser eller kirurgi. Målet er at forhindre udvikling til pladecellekræft.

Kilder

• Sundhed.dk. Lægehåndbogen: Aktinisk keratose (herunder aktinisk cheilit).
• Sundhed.dk. Patienthåndbogen: Aktinisk keratose og pladecellehudkræft.
• Tandlægebladet. Guide: Bliv klogere på aktinisk keratose. 2024.
• Vasilovici A, Ungureanu L, Grigore L, et al. Actinic Cheilitis – From Risk Factors to Therapy. Frontiers in Medicine. 2022.
• Kandolf L, Peris K, Malvehy J, et al. European consensus-based interdisciplinary guideline for diagnosis, treatment and prevention of actinic keratoses. Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology. 2024.