Solbeskyttelse til hud, der kræver mere end almindelig SPF

Lise er lys i huden, og det har hun altid været. Hendes mor var rødhåret med fregner, og som barn i 70'erne var solcreme ikke noget, man brugte. Hun fik mange solskoldninger. Som teenager var hun hjemme hos en veninde, der havde en højfjeldssol på størrelse med en skotøjsæske. Lise sad foran den og fik en kraftig solskoldning med blærer i hele ansigtet. Gennem årene brugte hun solcreme, men med for lav faktor, og ikke altid. Hun arbejdede meget udenfor. Da hun begyndte at spille golf i 2013, kunne hun stå fire timer i skarp sol, ofte uden nok beskyttelse. De første tegn kom i 2019. En tør plet under det højre øje, tæt ved kindbenet, som blev ved med at komme igen. Hun pillede skorpen af, og den kom tilbage. Hun blev henvist til en hudlæge, som ville gennemgå hele ansigtet. Der var flere steder med solskade, og Lise fik konstateret aktinisk keratose, et forstadie til hudkræft. Hun fik fotodynamisk terapi på kinder og næse, hvor huden smøres med en creme og derefter belyses, så de solskadede celler ødelægges. Hun fik også frysebehandling af de keratoser, som blev ved med at dukke op. "Nu har jeg fået kræft" Sådan tænkte Lise flere gange undervejs. Første gang var i 2019. Men svaret var det samme: det var solskade, ikke kræft. Årene efter fulgte en lang række behandlinger, hos både egen læge og skiftende hudlæger. Her oplevede Lise noget, der undrede hende. Der var nemlig stor forskel på, hvor grundigt hun blev behandlet. "Den ene hudlæge var meget omhyggelig og ville gerne gennemgå hele kroppen. Den anden var ikke så grundig og frøs ikke dybt nok. Derfor kom det igen og igen." Flere steder på brystkassen blev frosset væk, nogle af dem gentagne gange. Hendes egen læge frøs det samme sted tre gange, før det holdt. Sværest var et sår øverst på øret, som hun havde haft i et halvt år eller mere. Hun pillede skorpen af, det helede, og så kom det igen. Da hun gik til sin egen læge, kiggede han på det med lup og mente, at det kunne være kræft. Hudlægen vurderede, at det var solskade, og frøs det i oktober 2023. "Hudlægen var ikke villig til at svare på mine spørgsmål. Jeg følte mig ikke set. Og det er jo mit liv, det handler om." Den oplevelse lærte hende noget vigtigt. Man er nødt til selv at opsøge viden, siger hun, for man kan ikke regne med at få den forklaring, man har brug for, for at forstå sin egen hud. Et regnskab, der aldrig nulstilles Solskade hober sig op gennem livet. Hver ny skade lægges til de gamle, og intet af det, huden allerede har fået, forsvinder. Det er den erkendelse, Lise bærer med sig i dag. "Taxameteret tæller hver eneste dag," som hun siger. Hver time i solen lægges til, og regnskabet nulstilles aldrig. Derfor er hun opmærksom nu. Hun holder sig ude af den bagende sol og opholder sig hellere indenfor eller i skyggen på terrassen. Ører, hals, bryst og hænder smører hun hele året rundt, og når hun er ude, bruger hun altid solhat eller solskærm. Skal hun ud med bare arme og ben, for eksempel når hunden skal luftes, smører hun hele kroppen med faktor 50, før hun går ud. Hun er også efter sine to døtre om at gøre det samme. "Pas på dig selv. Tag solcreme og en solhat på, og lad være med at gå op i, hvad andre tænker om dig."

Det begyndte med en lille, ru plet i højre tinding. Den var tør og skallede, og den forsvandt ikke. Dorte gik til lægen og blev henvist til en hudlæge. Her fik hun at vide, at der var tale om aktinisk keratose, et forstadie til hudkræft, som opstår, når huden har fået meget sol gennem årene. "Jeg blev noget forskrækket og tænkte, at nu fik jeg nok kræft." Sådan var det ikke. Et forstadie er ikke kræft, men det skal behandles, fordi det med tiden kan udvikle sig til hudkræft. Dorte fik først fotodynamisk terapi. Her smøres huden med en creme, der optages i de solskadede celler, og bagefter belyses området med et særligt lys, som ødelægger cellerne. Behandlingen holdt et par år. Så kom forandringerne igen, nu flere steder i ansigtet. Anden gang blev det Tolak, en creme med et cellehæmmende stof, som man selv smører på over flere uger. Cremen angriber de solskadede celler, og en kraftig reaktion i huden hører med til behandlingen. Dorte skulle smøre pande, næseryg og tindinger i fire uger. Den første uge gik det fint. Så satte reaktionen ind. "Det begyndte pludselig at blive rødt i store områder i ansigtet. Det sved, og efterhånden gjorde det så ondt, at jeg måtte tage smertestillende." Huden sprækkede, også steder, hvor hun ikke vidste, der var skader. Sådan skal det være, for cremen rammer også de skader, man ikke kan se. Flere af sårene blev betændte. I den værste tid holdt Dorte sig hjemme, og en Facebook-gruppe for folk i samme behandling blev hendes holdepunkt. "Det kom meget bag på mig, hvor hårdt det var." Selv da de fire uger var omme, var hun ikke i mål. Huden skallede af, og den strammede så meget, at den sprak, når hun talte. I dag er huden pæn igen, men stadig rød, og sådan bliver den et halvt til et helt år, har hudlægen sagt. Morgenrutinen er en anden nu. Faktor 50 kommer på først, hat og solskærm på golfbanen, og ellers søger hun skyggen. "Jeg har altid været en ivrig soldyrker, så det skal jeg lige lære, at det skal jeg ikke mere." Hun fortryder især én ting. "Jeg ville ønske, jeg havde vidst, hvor farligt det var at gå i solarium og bade i solen uden solcreme, da jeg var ung. Så var jeg ikke havnet her." Til andre har hun et klart råd: Ru, tørre pletter, der skaller af og ikke vil hele, hører til hos lægen, med det samme. Og sit eget råd giver hun videre til sin familie. "Husk nu solcremen."

Aktinisk keratose, også kaldet solkeratose, er små forandringer i huden, der opstår, når huden gennem årene har fået meget sol. Det er et af de tidligste tegn på solskade, og et forstadie til hudkræft. Forandringerne viser sig oftest der, hvor solen har ramt mest gennem livet: i ansigtet, på ørerne, på læberne, i hovedbunden og på håndryggene.