SVR AK Secure Protect SPF50+ 50 ml
Medicinsk solcreme til hud med aktinisk keratose og solskade
219,00 kr.
Få på lager
SVR AK Secure er en CE-mærket medicinsk solcreme med SPF50+, udviklet til daglig solbeskyttelse ved aktinisk keratose og øget risiko for ikke-melanom hudkræft. Den er særligt relevant for dig med lys hud, der har tendens til at blive rød eller skoldet i solen, for personer med nedsat immunforsvar, samt for dig der er i behandling for eller tidligere er behandlet for aktinisk keratose. Et oplagt valg, hvad enten du ønsker at forebygge yderligere solskade, er i et behandlingsforløb for aktinisk keratose eller har afsluttet behandling, dog kun på hel og helet hud. Det er også et oplagt valg til dig, der blot ønsker den bedst mulige daglige solbeskyttelse med DNA-repair teknologi, uanset om du har en diagnosticeret hudtilstand eller ej. Mange års soleksponering sætter spor i huden længe inden det bliver synligt, og konsekvent beskyttelse er det vigtigste, du kan gøre. Anbefales ikke til gravide eller ammende. Hvad gør den anderledes? Cremen kombinerer bredspektret solbeskyttelse mod UVA og UVB med Micrococcus Lysate, et DNA-repair enzym udvundet fra bakterier, der naturligt lever i miljøer med høj UV-stråling. Enzymet leveres ind i hudcellerne via liposomer for bedst mulig optagelse. Cremen indeholder desuden et kompleks af antioxidanter, herunder niacinamid, beta-karoten, E-vitamin og Arabidopsis Thaliana, planteekstrakter og vitaminer, der understøtter hudens naturlige forsvar mod oxidativt stress fra UV-påvirkning. Dertil kommer Lepidium Sativum Sprout Extract, et ekstrakt fra karsespirer med dokumenterede fotoprotektive egenskaber. Cremen er udviklet i tæt samarbejde med hudlæger og er valideret af specialister inden for fotobeskyttelse. Ingen parabener · Ingen parfume · Ingen octocrylene. Vil du vide mere om de solfiltre, der findes i vores sortiment, finder du en uddybende artikel i vores videnHUB. Hvornår bruges den, og med hvad? SVR AK Secure indeholder Micrococcus Lysate og dækker dermed DNA-repair om dagen. Om natten kan huden med fordel støttes med et dedikeret natprodukt. Priori DNA Repair & Protect Cream er det mest avancerede natprodukt i sortimentet, et alkoholfrit natprodukt med et kompleks af flere DNA-repair aktiver, der kombinerer DNA-repair og fugt i ét og erstatter fugtighedscremen. Vælger du i stedet Priori DNA Repair & Prevent Serum, kan Aquavis AktoRepair Gel bruges som fugtgivende supplement, eller du kan supplere med en fugtighedscreme efter eget valg. ISDIN Eryfotona Night indeholder Micrococcus Lysate, ét DNA-repair enzym, og er et mere budgetvenligt alternativ inden for natpleje. Dr. Hauck DNA Repair Serum er et serum med photolyase, der kan bruges som supplement under solcremen om morgenen eller som natpleje. Ønsker du at supplere med kosttilskud, er VIT4EVER B3 et oplagt valg til hud med aktinisk keratose og solskade. Forskning peger på en sammenhæng mellem regelmæssig indtagelse af nikotinamid og visse målbare forandringer i hud med høj soleksponering. Læs mere i vores artikel om nikotinamid og sol i videnHUB. Heliocare 360° D Plus er et bredere supplement med nikotinamid, Fernblock®, D-vitamin og E-vitamin i én daglig kapsel. De to produkter kan sagtens bruges side om side. Ønsker du fugt og restitution inden solcremen om morgenen, kan Aquavis AktoRepair Gel med fordel påføres som base, særligt relevant hvis huden er tør eller udtørret. Har du aktinisk keratose og er i gang med natbehandling med Kerà K1 eller K2, anbefaler vi at holde rutinen enkel og starte med Kerà alene. SVR AK Secure er et naturligt valg som den daglige solbeskyttelse i den periode. Den er skånsom nok til at bruges på og omkring de behandlede områder. Kerà K1 er til flade læsioner uden fortykkelse af hornlaget, mens Kerà K2 er til de tykkere, mere fremtrædende former. Konsistens og daglig brug Konsistensen er let, fugtgivende og hurtigabsorberende. Den efterlader ingen fedtet fornemmelse og intet synligt hvidt slør. Den tørrer med en let, tør finish og er vandresistent. Pumpedispenseren sikrer en præcis og ensartet mængde ved hver påføring. Påfør generøst på ansigt, hals og alle udsatte hudområder, inden du går ud. Genpåfør regelmæssigt, særligt efter kontakt med vand eller hvis du sveder meget. Må kun påføres på hel og helet hud, ikke på åbne læsioner eller sår. Udløb 09/2028 · Lot: M10DM Er du i tvivl om, hvilken solcreme der passer bedst til din situation? Prøv vores interaktive produktguide på forsiden. Du er også velkommen til at kontakte os og få vejledning alle hverdage fra kl. 17-19 på telefon 31 32 96 91 eller pr. mail på vejledning@hudbeskyttelse.dk Vi tilbyder ikke medicinsk rådgivning, men hjælper dig med at vælge mellem de produkter, vi fører. Vores anbefalinger tager udgangspunkt i produktkendskab og erfaring.
Anmeldelser fra brugere
Indlæser anmeldelser…
Vejledning
Spørgsmål om dette produkt? Ring til os hverdage 17–19 · 31 32 96 91