Aktinisk keratose og solskade: årsager, behandling og forebyggelse

Hvad er aktinisk keratose?

Aktinisk keratose, også kaldet solkeratose, er ru, skællende hudforandringer, der opstår som følge af mange års solpåvirkning. De kan kendes ved, at de føles som sandpapir, når man rører ved dem. De sidder typisk på soludsatte hudområder som ansigt, ører, hårbund, hals, hænder og underarme.

Forandringerne er ikke farlige i sig selv, men de betragtes som et forstadie til hudkræft, nærmere bestemt pladecellekræft. Det er derfor vigtigt at tage dem alvorligt og handle på dem.

Hvem rammes?

Aktinisk keratose er særligt udbredt hos personer over 40 år, der har tilbragt meget tid i solen, enten i arbejdet eller i fritiden. Risikoen er størst ved lys hudtype, men solskade akkumulerer hos alle der er meget eksponeret for UV-stråling over mange år.

Særligt udsatte er personer med nedsat immunforsvar, herunder organtransplanterede, der har en markant forøget risiko sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Denne gruppe bør altid søge læge ved hudforandringer og følges regelmæssigt af en hudlæge.

Fra solskade til aktinisk keratose: et sammenhængende forløb

Det er vigtigt at forstå, at aktinisk keratose ikke opstår fra den ene dag til den anden. Det er resultatet af mange års ophobning af solskader i hudens celler.

Processen starter med, at solens UV-stråling beskædiger DNA i hudcellerne. Hudens eget forsvar reparerer løbende disse skader, men over tid bliver skaderne flere, end kroppen kan følge med til at reparere. Det er på det tidspunkt, at de synlige forandringer begynder at opstå.

Solskade og aktinisk keratose er ikke to separate tilstande, men dele af det samme forløb. Jo tidligere du begynder at beskytte huden konsekvent, jo bedre forudsætninger giver du kroppen for at bremse denne udvikling.

Symptomer: hvad skal du være opmærksom på?

Aktinisk keratose kan se meget forskellig ud. De typiske tegn er ru, skællende eller fortykket hud på soludsatte områder, fra få millimeter til et par centimeter i diameter. Farven varierer fra rødlig til gulbrun. Nogle oplever ingen gener overhovedet, mens andre mærker en kløende eller brændende fornæmmelse.

Du bør søge læge, hvis du opdager fortykkede eller skællende hudforandringer på soludsatte områder, særligt i ansigtet, på næsen, ørerne, hårbunden eller hænderne. Og særligt hvis en plet bløder, ikke heler, vokser, bliver øm eller ændrer udseende. Ved tvivl om en hudforandring er det altid bedst at få den vurderet af en læge eller hudlæge.

Behandling af aktinisk keratose

Der findes flere effektive metoder til behandling af aktinisk keratose. Valget afhænger af antal og størrelse af forandringer, placering og din samlede hudtilstand. Det er altid din læge eller hudlæge, der vurderer og anbefaler den rette behandling.

De mest anvendte metoder er kryoterapi med flydende kvælstof, hurtig og effektiv til enkelte forandringer. Fotodynamisk terapi (PDT), også kaldet lysbehandling, er velegnet ved udbredte forandringer og giver et godt resultat. Receptpligtige cremer som imiquimod og 5-fluorouracil påføres i en fastlagt periode og aktiverer hudens eget immunforsvar mod de skadede celler. Curettage anvendes ved tykke eller mistanke om mistanke om forandringer.

Behandlingen fjerner de synlige forandringer, men ikke den underliggende årsag. Huden er og forbliver solskadet og modtagelig for nye forandringer. Det er præcis derfor, at konsekvent daglig solbeskyttelse efter behandling er så afgørende. Vil du vide mere om solbeskyttelse efter behandling, finder du en uddybende artikel i vores videnHUB.

Hvad sker der, hvis aktinisk keratose ikke behandles?

De fleste forandringer udvikler sig ikke til hudkræft. Kroppens eget forsvar kan i mange tilfælde håndtere skaderne, hvis huden beskyttes mod yderligere solpåvirkning. Men en andel af ubehandlede forandringer vil over tid kunne udvikle sig til pladecellekræft, en form for non-melanom hudkræft, der hyppigst opstår på soludsatte hudområder. Det er en kræftform, der i de fleste tilfælde opdages tidligt og kan behandles effektivt, men som ikke bør ignoreres.

Basalcellekræft er en anden form for non-melanom hudkræft, der ligeledes hænger sammen med langvarig UV-påvirkning. Selv om basalcellekræft sjældent udgår direkte fra aktiniske keratoser, er forekomsten hyppigere hos personer med mange aktiniske keratoser og udbredt solskade.

Sådan forebygger du nye solskader og aktiniske keratoser

Det korte svar er, at du ikke kan fjerne den ophobede solskade, der allerede er sket. Men du kan stoppe op med at gøre det værre og give huden de bedste betingelser for at stabilisere sig.

Konsekvent daglig solbeskyttelse er det vigtigste redskab, du har. For hud med aktinisk keratose, solkeratose eller udbredt solskade anbefales CE-mærkede medicinske solcremer med SPF50+ eller SPF100, der er specifikt udviklet til denne målgruppe. Disse solcremer adskiller sig fra almindelige ved at have klinisk dokumentation og i mange tilfælde indeholde DNA-repair enzymer, som photolyase og Micrococcus Lysate, der understøtter hudens naturlige processer ved UV-påvirkning.

I vores sortiment finder du medicinske solcremer fra MRC, ISDIN, Heliocare, SVR, Eucerin, Galderma, La Roche-Posay og Avène, alle CE-mærkede og specifikt udviklede til hud med aktinisk keratose, solskade og øget risiko for non-melanom hudkræft. Vi fører desuden CE-mærkede produkter som Kerà K1 og Kerà K2, der er udviklet specifikt til behandling af aktive AK-læsioner, henholdsvis flade og hyperkeratotiske former.

Solbeskyttelse handler om mere end solcreme. En bredskygget hat beskytter ansigt, ører og nakke, tre af de hyppigste steder for aktinisk keratose. Beskyttende tøj med tæt væv reducerer solpåvirkningen på arme og bryst markant. Og i de timer, hvor solen er stærkest, typisk mellem kl. 12 og 15, er det en god idé at søge skygge, uanset hvor meget solcreme du har påført.

Solbeskyttelse skal bruges hele året, ikke kun om sommeren. UV-stråling påvirker huden også på overskyede dage og om vinteren. Og mængden, du påfører, er afgørende. En for lille mængde reducerer beskyttelsen markant, uanset SPF-tallet på tuben. Vil du vide mere om hvorfor mængden er vigtigere end SPF-tallet, finder du en uddybende artikel i vores videnHUB.

Har du brug for hjælp til at vælge den rette solcreme?

Er du usikker på hvilken solcreme der passer bedst til din hud og din situation? Prøv vores interaktive produktguide på forsiden. Den guider dig til den rigtige solcreme og rutine baseret på din situation, hudtype og præferencer.

Er du i tvivl om, hvilken solcreme der passer bedst til din situation, er du også velkommen til at kontakte os direkte.

Telefonvejledning alle hverdage kl. 17-19 på 31 32 96 91 eller pr. mail på vejledning@hudbeskyttelse.dk