Fri fragt fra 499 krTelefonvejledning hverdage 17–19 · 31 32 96 91
Hudbeskyttelse.dk

Cantabria Labs Heliocare AK Fluid SPF100+ 50 ml

Medicinsk solcreme til hud med aktinisk keratose og solskade

239,00 kr.

Aktinisk-keratoseSolskadeNon-melanom hudkræftDNA-repair

På lager

Sikker betaling med
KlarnaMobilePayVisaMastercard

Heliocare AK Fluid SPF100+ er en CE-mærket medicinsk solcreme med SPF100+, der kombinerer bredspektret beskyttelse mod UVB, UVA, blåt lys og infrarød stråling med DNA-repair-teknologi baseret på GenoRepair® Complex. Efter vores vurdering er det det teknologisk mest komplekse produkt i vores sortiment. Produktet er udviklet til personer med aktinisk keratose, kroniske solskader og øget risiko for UV-relaterede hudskader, men er også relevant for personer, der ønsker en avanceret medicinsk solcreme som en del af deres daglige solbeskyttelse. Langvarig udsættelse for solens UV-stråler kan med tiden føre til kroniske solskader og øge risikoen for aktinisk keratose (AK) og visse former for hudkræft, herunder non-melanom hudkræft. Derfor er konsekvent daglig solbeskyttelse en vigtig del af forebyggelsen. Anbefales ikke til gravide, ammende eller børn. Hvorfor vælge Heliocare AK Fluid? CE-mærket medicinsk udstyr SPF100+ med bredspektret beskyttelse mod UVB, UVA, blåt lys og infrarød stråling DNA-repair-teknologi med GenoRepair® Complex (photolyase, endonuclease og glycosylase) Fernblock®+, ekstrakt fra Polypodium leucotomos Let konsistens uden synligt hvidt slør 50 ml DNA-repair-teknologi Heliocare AK Fluid SPF100+ kombinerer høj UV-beskyttelse med DNA-repair-teknologi. Produktet indeholder GenoRepair® Complex, et kompleks af tre enzymer: photolyase, endonuclease og glycosylase. De understøtter tre forskellige af hudens naturlige reparationsmekanismer efter UV-påvirkning og adskiller dermed Heliocare fra produkter, der kun indeholder ét enzym. Dertil kommer Fernblock®+, et patenteret ekstrakt fra den tropiske bregne Polypodium leucotomos, der er undersøgt i over 20 år for sine antioxidative og fotoprotektive egenskaber. Produktet beskytter desuden mod blåt lys, den energirige del af det synlige lys, og mod infrarød stråling, som vi mærker som varme. Det er en bredere beskyttelse end de fleste andre produkter i sortimentet. Ifølge producenten er Heliocare AK Fluid SPF100+ beregnet til forebyggelse og supplerende beskyttende behandling af aktinisk keratose og andre former for non-melanom hudkræft. Anvendelse Påfør Heliocare AK Fluid SPF100+ generøst på alle udsatte hudområder. Produktet indeholder bredspektrede fotobeskyttende solfiltre. Påfør cirka 30 minutter, inden du går ud, og påfør igen regelmæssigt ved længerevarende ophold i solen samt efter kontakt med vand, eller hvis du sveder meget. Må kun anvendes på ren og intakt hud, ikke på åbne læsioner eller sår. Undgå kontakt med øjnene, og følg altid den medfølgende brugsvejledning. Der foreligger ingen data om anvendelse hos børn og gravide. Af forsigtighedshensyn anbefales produktet derfor ikke til gravide, ammende eller børn. Praktiske oplysninger Indhold: 50 ml Produkttype: CE-mærket medicinsk udstyr Producent: Industrial Farmacéutica Cantabria S.A. (Cantabria Labs), Spanien Udløb: 09/2028 Lot: 25J745 Læs vores anmeldelse eller få personlig vejledning Vil du vide mere om Heliocare AK Fluid SPF100+? Læs vores anmeldelse, hvor vi gennemgår produktets egenskaber, den tilgængelige dokumentation og vores egne erfaringer med produktet. Se link nedenfor. Hos Hudbeskyttelse.dk tester og sammenligner vi selv alle de medicinske solcremer i vores sortiment. Vi er uafhængige af distributøraftaler, og vores anbefalinger bygger på den tilgængelige dokumentation, produkternes egenskaber og vores egne erfaringer med daglig brug. Er du i tvivl om, hvilken medicinsk solcreme der passer bedst til dine behov, er du altid velkommen til at kontakte os for personlig vejledning alle hverdage kl. 17-19 på telefon 31 32 96 91 eller via vejledning@hudbeskyttelse.dk. Vi tilbyder ikke medicinsk rådgivning, men hjælper gerne med at vælge mellem de produkter, vi fører.

Anmeldelser fra brugere

Indlæser anmeldelser…

Vejledning

Spørgsmål om dette produkt? Ring til os hverdage 17–19 · 31 32 96 91

Udforsk relaterede kategorier