Hvorfor vælges én behandling af aktinisk keratose frem for en anden?

Samme diagnose, men ikke nødvendigvis samme behandling. Sådan er det ofte med aktinisk keratose. Valget af behandling afhænger af, hvor udbredte hudforandringerne er, hvordan de ser ud, og din samlede risiko. Der findes derfor ikke én fast behandlingsplan, som passer til alle. Her kan du læse, hvad lægen typisk lægger vægt på, når den rette behandling skal vælges.

Mange undrer sig undervejs. Hvorfor får naboen frosset en enkelt plet, mens man selv skal smøre creme på hele panden i flere uger? Og hvorfor kan behandlingen ændre sig fra gang til gang?

Svaret handler først og fremmest om, hvor solskaden sidder, hvor udbredt den er, og hvordan huden ser ud som helhed.

Den enkelte plet eller hele området?

Det første, lægen tager stilling til, er, om det er nok at behandle de synlige forandringer, eller om et større hudområde bør behandles.

Punktbehandling retter sig mod den enkelte aktiniske keratose. Det sker typisk ved frysning eller ved at skrabe eller skære forandringen væk. Denne tilgang bruges især, når der kun er få, velafgrænsede forandringer.

Feltbehandling omfatter derimod et helt hudområde, for eksempel hele panden, issen eller håndryggen. Det sker typisk med en cremekur eller fotodynamisk terapi. Denne behandling vælges ofte, når der er flere forandringer samlet, eller når huden tydeligt bærer præg af mange års solskade.

Forskellen kan lyde teknisk, men bygger på en vigtig forståelse af, hvordan aktinisk keratose udvikler sig.

Hvorfor én synlig plet ofte betyder behandling af et helt område

Aktinisk keratose opstår i hud, der gennem mange år har været udsat for solens UV-stråler. Solskaden er sjældent begrænset til de pletter, man kan se.

Hvor der sidder én synlig aktinisk keratose, findes der ofte andre celleforandringer i det samme hudområde, som endnu ikke er blevet synlige. Hudlæger kalder dette field cancerization (feltkanserisering), hvor et helt område af huden har udviklet forstadier til nye forandringer.

Det forklarer, hvorfor der med tiden kan opstå nye aktiniske keratoser i det samme område efter frysning. Frysningen har behandlet den synlige forandring, men den kan ikke fjerne de øvrige solskader i huden.

Derfor vælger lægen ofte at behandle hele området, når huden er tydeligt solskadet, også selvom der kun er få synlige forandringer. På den måde behandles både de synlige og de endnu usynlige celleforandringer.

Hvad lægen lægger vægt på

Der findes ikke én behandling, som passer til alle. Derfor vurderer lægen en række forhold, før den mest hensigtsmæssige behandling vælges.

Antal og placering. Få, spredte forandringer kan ofte behandles enkeltvis. Mange aktiniske keratoser eller et større solskadet hudområde taler derimod for feltbehandling. Placeringen spiller også en rolle. Forandringer på arme og ben reagerer ofte langsommere på behandling end dem i ansigtet og kan kræve flere behandlingsforløb.

Tykkelse og udseende. Tynde, overfladiske aktiniske keratoser reagerer som regel godt på de fleste behandlinger. Er en forandring blevet tyk eller hård, eller er der mistanke om pladecellekræft eller usikkerhed om diagnosen, kan lægen vælge at skrabe eller skære den væk, så vævet kan undersøges i mikroskop.

Din risiko for hudkræft. Personer med meget lys hud, tidligere hudkræft, mange aktiniske keratoser eller et svækket immunforsvar, eksempelvis efter en organtransplantation, tilbydes ofte en mere omfattende behandling af hele det solskadede område.

Det kosmetiske resultat. Mange behandlinger foregår i ansigtet, på brystet eller hænderne. Derfor indgår risikoen for ar, lysere eller mørkere pigmentering og det kosmetiske resultat også i beslutningen.

Hvor meget behandlingen må fylde. Nogle behandlinger er hurtigt overstået i klinikken, mens andre kræver flere ugers behandling derhjemme med rødme, afskalning og ømhed. Det handler også om, hvad der passer bedst ind i den enkelte patients hverdag.

De mest anvendte behandlinger

Frysning (kryoterapi)

Lægen sprøjter flydende kvælstof på den synlige aktiniske keratose, så de syge celler ødelægges. Behandlingen er hurtig og velegnet til enkelte, velafgrænsede forandringer. Efter behandlingen kan huden danne blærer, blive øm eller efterlade et lysere område.

Skrabning eller kirurgisk fjernelse

Hvis en aktinisk keratose er meget tyk, ikke reagerer på tidligere behandling eller giver mistanke om begyndende pladecellekræft, kan lægen vælge at skrabe eller skære den væk.

Ved kirurgisk fjernelse kan vævet sendes til mikroskopisk undersøgelse, så diagnosen kan bekræftes. Den mulighed findes ikke ved frysning, hvor vævet ødelægges under behandlingen.

Cremekur

Ved feltbehandling smører man selv en receptpligtig creme eller gel på det solskadede hudområde gennem en periode. Der findes flere forskellige behandlinger, som virker på forskellige måder. Nogle aktiverer immunforsvaret, mens andre direkte ødelægger de syge celler. Hvilken behandling der vælges, afhænger blandt andet af, hvor udbredte forandringerne er, hvor de sidder, og hvilken behandling lægen vurderer passer bedst.

Derfor bliver huden ofte rød, øm og skællende under behandlingen. Reaktionen er som regel en forventet del af behandlingen og betyder ikke nødvendigvis, at noget er gået galt.

Fordelen er, at behandlingen også rammer de celleforandringer, som endnu ikke kan ses med det blotte øje.

Fotodynamisk terapi (PDT)

Ved fotodynamisk terapi smøres huden med en creme, som optages særligt i de syge celler. Efter nogle timer aktiveres cremen med et særligt rødt lys eller dagslys, så de syge celler ødelægges.

Behandlingen er især velegnet til større solskadede områder i ansigtet og på issen og giver ofte et pænt kosmetisk resultat. Til gengæld kan behandlingen svie eller brænde, mens lyset virker.

Hvem udfører behandlingen?

Egen læge kan ofte behandle enkelte aktiniske keratoser med frysning.

Mere omfattende behandlinger som cremekure, fotodynamisk terapi eller kirurgisk fjernelse foregår som regel hos en hudlæge. Hvis der er behov for specialbehandling, henviser egen læge videre.

Hvis forandringerne bliver ved med at komme igen

Nogle oplever, at nye aktiniske keratoser opstår igen og igen, også efter vellykket behandling.

Det skyldes ofte, at hele hudområdet gennem mange år har været påvirket af solen. Selvom én forandring er fjernet, kan andre celleforandringer senere udvikle sig til nye synlige keratoser.

Kommer den samme forandring tilbage gentagne gange, eller ændrer den sig, bør den vurderes igen. I nogle tilfælde kan der være behov for en anden eller mere grundig behandling.

Behandling fjerner ikke behovet for solbeskyttelse

Selvom en behandling fjerner de eksisterende aktiniske keratoser, beskytter den ikke mod ny UV-skade.

Derfor anbefales de fleste patienter fortsat en god daglig solbeskyttelse og regelmæssig kontrol, hvis de har mange aktiniske keratoser eller tidligere har haft hudkræft. Formålet er både at forebygge nye forandringer og at opdage dem tidligt.

Derfor findes der ikke én rigtig behandling

Der findes ikke én behandling, som er bedst for alle.

Valget afhænger af, hvor mange forandringer der er, hvor de sidder, hvordan de ser ud, din samlede risiko og hvilke behandlinger du tidligere har fået.

Det kan derfor være en god idé at spørge lægen, hvorfor netop denne behandling er valgt, og hvad du kan forvente undervejs. Jo bedre du forstår dit behandlingsforløb, desto lettere er det at gennemføre behandlingen og reagere, hvis noget ændrer sig.

Husk

Denne artikel er skrevet som generel information og kan ikke erstatte en lægelig vurdering. Kun en læge eller hudlæge kan undersøge din hud, stille den korrekte diagnose og vælge den behandling, der passer bedst til dig.

Oplever du en plet eller et sår, der ikke vil hele, eller en hudforandring, som ændrer sig, bør du få den undersøgt.