Betyder kosten noget, hvis man har aktinisk keratose eller øget risiko for hudkræft?

Denne artikel handler om kost til dig, der allerede har solskader, aktinisk keratose eller en øget risiko for non-melanom hudkræft. Vi ser på mad og drikke, ikke på kosttilskud i pilleform. Dem har vi skrevet om i en selvstændig artikel.

Her ser vi på, hvad forskningen faktisk viser om mad og drikke, og vi skriver både, hvad kosten kan, og hvad den ikke kan. Artiklen bygger på flere uafhængige kilder, som er samlet nederst.

Kan man spise sig til bedre beskyttelse?

Kort svar: nej. Ingen mad beskytter huden som en solcreme, og intet på tallerkenen opvejer, at huden får meget sol gennem årene. Men kosten er ikke helt uden betydning. Noget af det, vi spiser og drikker, ser ud til at sænke risikoen for forandringer i huden en smule. Andet trækker den op.

Der er dog en ting, man skal have med. Det meste af forskningen er observationsstudier. De følger store grupper mennesker og ser, hvem der får hvad. De kan vise en sammenhæng, men de kan ikke bevise, at det er maden, der er årsagen. Kun få studier er egentlige forsøg, hvor man ændrer kosten og måler effekten. Hold det for øje, når du læser videre.

Hvorfor skulle kosten overhovedet kunne gøre en forskel?

UV-stråling kan blandt andet føre til DNA-skader, oxidativt stress og betændelsesreaktioner i huden. Derfor har forskere undersøgt, om en kost med mange antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer kan have betydning.

Det giver biologisk mening, at kosten kan spille en rolle, men det er ikke det samme som, at bestemte fødevarer er dokumenteret til at forebygge aktinisk keratose eller hudkræft. Her er forskningen stadig usikker.

Fedt i kosten, det bedst undersøgte

Fedt er den del af kosten, forskningen har set mest på. Et randomiseret studie fra 1994 (Black et al.) fulgte 76 personer, der havde haft non-melanom hudkræft. Den ene halvdel skar fedtet ned til omkring 20 procent af kalorierne. Den anden spiste, som de plejede. Efter to år havde gruppen med den fedtfattige kost færre nye aktiniske keratoser.

Studiet er lille og har mange år på bagen, men det er stadig et af de få, der har set direkte på aktiniske keratoser.

Nyere befolkningsstudier peger i samme retning, om end mere blandet. I det australske Nambour-studie fik de, der spiste meget kød og fedt, oftere pladecellekræft. Det gjaldt især dem, der havde haft hudkræft før.

Grønt, frugt og fisk

Omvendt ser det bedre ud med grønt og frugt. I samme studie fik de, der spiste meget af det, sjældnere pladecellekræft. Det så især ud til at være de grønne bladgrøntsager som spinat, grønkål, broccoli og salat, der gjorde forskellen.

De er rige på blandt andet lutein og zeaxanthin, to naturlige farvestoffer med antioxidative egenskaber. I det samme australske materiale fik de, der fik mest af dem gennem kosten, færre tilfælde af pladecellekræft. Det gjaldt især dem, der havde haft hudkræft før.

I et andet studie havde de, der spiste fed fisk som laks og makrel, færre aktiniske keratoser. Fisken indeholder omega-3-fedtsyrer, som blandt andet kan påvirke nogle af de betændelsesprocesser, UV-stråling sætter i gang i huden.

Det er ikke et stærkt bevis for, at fisk eller bestemte grøntsager forebygger aktinisk keratose. Men resultaterne passer med det overordnede billede af, at en varieret kost med meget grønt og fisk kan være et lille plus.

Mad og kosttilskud er ikke det samme

At grøntsager, fisk og andre fødevarer indeholder antioxidanter og andre biologisk aktive stoffer betyder ikke, at store doser af de samme stoffer som kosttilskud giver ekstra beskyttelse.

Forsøg med blandt andet beta-caroten og selen har ikke vist, at disse tilskud forebygger non-melanom hudkræft. I et større fransk forsøg med en kombination af antioxidanter så man heller ikke nogen generel beskyttelse mod hudkræft.

Derfor kan resultater fra forskning i almindelig kost ikke uden videre overføres til vitamin- og antioxidanttilskud. Kosttilskud og hudkræft gennemgår vi nærmere i vores særskilte artikel om emnet.

Citrusfrugter, et fund der kræver en forklaring

Her bliver det overraskende. Citrusfrugter som appelsin, citron, lime og grapefrugt og deres juice indeholder furokumariner. Det er stoffer, der kan gøre huden mere følsom over for UV-stråling. Derfor har forskere undersøgt, om et højt indtag af citrus kan være forbundet med hudkræft.

Blandt kvinderne i det store amerikanske Women's Health Initiative havde de, der drak mest citrusjuice, en let højere risiko for non-melanom hudkræft. Et andet stort studie fandt et lignende, svagt mønster ved modermærkekræft.

Læs det med ro i maven. Sammenhængene er små, og de bygger på observationer, ikke på forsøg. Forskerne bag understreger selv, at man ikke skal holde op med at spise citrusfrugter. Frugt er sundt, og beviset er langtfra stærkt nok til at ændre gode vaner.

Pointen er en anden: Har du i forvejen sart, solskadet hud, er det ekstra vigtigt at beskytte den, når du er ude i solen. Det gælder uanset, hvad du spiser.

Kaffe og alkohol

Nu til drikkevarerne. I flere studier fik de, der drak kaffe, sjældnere modermærkekræft og basalcellekræft. Med alkohol er det omvendt. Her ser risikoen ud til at være højere.

Begge fund stammer hovedsageligt fra befolkningsstudier, ikke fra kontrollerede forsøg. Ingen af delene er en grund til at begynde at drikke kaffe eller lægge kosten om alene for hudens skyld. Men resultaterne om alkohol føjer sig til de almindelige sundhedsråd om at holde igen med alkohol.

Middelhavskost, det samlede mønster

De enkelte fund ovenfor peger i nogen grad i samme retning, og de minder om det, man kalder middelhavskost. Meget grønt, frugt, fisk og olivenolie og mindre kød.

Et stort fransk studie fulgte knap 70.000 kvinder og fandt, at de, der spiste mest i retning af middelhavskost, sjældnere fik hudkræft. Sammenhængen var tydeligst for modermærkekræft og basalcellekræft.

For dig med aktinisk keratose er der dog et vigtigt forbehold. Studiet fandt ingen sammenhæng med lavere risiko for pladecellekræft, som er den type hudkræft, aktinisk keratose i nogle tilfælde kan udvikle sig til.

Middelhavskost er sund af mange grunde, men vi kan altså ikke sige, at den beskytter mod udvikling af pladecellekræft.

Hvad kosten ikke kan

Kosten er ikke en behandling for aktinisk keratose. Den fjerner ikke forandringerne i huden, og den erstatter hverken solbeskyttelse eller lægelig kontrol.

Ser du en plet, der er ru, skæller eller bløder, eller et sår, der ikke vil hele, hører det hjemme hos lægen. Kun en læge eller hudlæge kan stille diagnosen.

Det er også vigtigt at skelne mellem noget, der biologisk kan have en effekt, og noget, der faktisk er dokumenteret til at forebygge sygdom. Antioxidanter, omega-3-fedtsyrer og andre stoffer i kosten er interessante for forskerne, men det betyder ikke, at bestemte fødevarer kan reparere solskadet hud eller forhindre hudkræft.

Hvad betyder det, hvis du har aktinisk keratose eller høj risiko?

Det vigtigste er stadig det enkle. En god solcreme, du får brugt hver dag, sammen med skygge, tøj og solhat. Det er den bedst dokumenterede beskyttelse, og den gælder alle.

Oven i det kan en almindelig sund kost være et lille plus. Meget grønt, gerne grønne bladgrøntsager. Lidt fed fisk. Ikke for meget kød og mættet fedt. Hold igen med alkohol.

Du behøver hverken at frygte frugt, spise bestemte såkaldte superfoods eller lægge kosten radikalt om. Ingen mad opvejer, at huden får sol, så beskyttelsen kommer altid først.

Er du i tvivl om, hvilket produkt der passer til dig?

Prøv vores interaktive produktguide på forsiden. Den guider dig til den rigtige solcreme og rutine ud fra din situation, hudtype og præferencer. Du er også velkommen til at kontakte os direkte.

Telefonvejledning alle hverdage kl. 17-19 på 31 32 96 91 eller pr. mail på vejledning@hudbeskyttelse.dk

Ofte stillede spørgsmål

Kan kosten fjerne aktiniske keratoser?
Nej. Kosten er ikke en behandling og fjerner ikke aktiniske keratoser. Nogle kostvaner følges i studier med færre nye forandringer, men selve behandlingen hører hjemme hos lægen.

Skal jeg holde op med at spise citrusfrugter?
Nej. Der er set en lille sammenhæng mellem et højt indtag af citrusjuice og hudkræft, men beviset er svagt, og forskerne fraråder ikke citrusfrugter. Frugt er sundt. Beskyt i stedet huden godt, når du er ude i solen.

Hjælper det at spise mindre fedt?
Måske en smule. Et ældre forsøg viste færre nye aktiniske keratoser hos personer, der skar fedtet kraftigt ned. Det er ikke et stærkt bevis alene, men en kost med mindre kød og mættet fedt og mere grønt er sund af mange grunde.

Kan antioxidanter i maden beskytte huden?
Det er muligt, at antioxidanter i en almindelig varieret kost spiller en mindre rolle, men vi har ikke dokumentation for, at bestemte antioxidantrige fødevarer forebygger aktinisk keratose eller hudkræft. Det er derfor bedre at tænke i en samlet sund kost end i enkelte "superfoods".

Er antioxidanttilskud bedre end at få antioxidanter gennem maden?
Nej. Forsøg med blandt andet beta-caroten og selen har ikke vist nogen sikker beskyttelse mod non-melanom hudkræft. Man kan derfor ikke gå ud fra, at en høj dosis i en pille giver samme resultat som at spise en varieret kost.

Bør jeg lægge hele kosten om for at undgå hudkræft?
Nej. Kosten er højst et lille supplement. Solcreme, skygge og tøj er fundamentet. En fornuftig hverdagskost kan komme oven i, aldrig i stedet for.

Kilder

Black HS, Herd JA, Goldberg LH, et al. Effect of a Low-Fat Diet on the Incidence of Actinic Keratosis. New England Journal of Medicine. 1994.

Ibiebele TI, van der Pols JC, Hughes MC, et al. Dietary pattern in association with squamous cell carcinoma of the skin: a prospective study. American Journal of Clinical Nutrition. 2007.

Ruan L, Cheng SP, Zhu QX. Dietary Fat Intake and the Risk of Skin Cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis of Observational Studies. Nutrition and Cancer. 2020.

Yang K, Fung TT, Nan H. An Epidemiological Review of Diet and Cutaneous Malignant Melanoma. Cancer Epidemiology, Biomarkers and Prevention. 2018.

Melough MM, Wu S, Li WQ, et al. Citrus Consumption and the Risk of Non-Melanoma Skin Cancer in the Women's Health Initiative. Cancers. 2021.

Wu S, Han J, Feskanich D, et al. Citrus Consumption and Risk of Cutaneous Malignant Melanoma. Journal of Clinical Oncology. 2015.

Heinen MM, Hughes MC, Ibiebele TI, et al. Intake of antioxidant nutrients and the risk of skin cancer. European Journal of Cancer. 2007.

Mahamat-Saleh Y, Al-Rahmoun M, Boutron-Ruault MC, et al. Mediterranean dietary pattern and skin cancer risk: A prospective cohort study in French women. American Journal of Clinical Nutrition. 2019.

Green A, Williams G, Neale R, et al. Daily sunscreen application and betacarotene supplementation in prevention of basal-cell and squamous-cell carcinomas of the skin: a randomised controlled trial. Lancet. 1999.

Hercberg S, Ezzedine K, Guinot C, et al. Antioxidant supplementation increases the risk of skin cancers in women but not in men. Journal of Nutrition. 2007.