Kan laserbehandling forebygge hudkræft?

Hvorfor skulle laser kunne forebygge hudkræft?

En fraktioneret laser deler lysstrålen op i mange tynde stråler. De rammer huden som prikker med ubehandlet hud imellem. Hver prik er en lille skade, og fordi der er rask hud rundt om hver enkelt, heler huden hurtigt.

Der findes to typer. Den ablative fjerner hudens øverste lag, og CO2-laseren er den mest kendte. Den non-ablative lader overfladen være og varmer kun de dybere lag op, og her hedder de kendte modeller Fraxel og Frax. Begge typer indgår i forskningen. Studiet fra Boston, som du kan læse om længere nede, brugte den non-ablative.

Skaderne sætter en helingsproces i gang. Under den proces stiger mængden af et signalstof, der hedder IGF-1, i hudens dybere lag.

I ældre hud er netop det signal svækket. Huden reagerer derfor dårligere, når den har fået sol. Den bliver også dårligere til at rydde op i de celler, der har taget skade.

Teorien er, at laseren får den mekanisme til at fungere bedre igen. Skaden er lille. Reparationen bagefter kommer hele huden til gode.

Det er stadig kun en teori. Den er ikke bevist.

Laser bruges også som behandling

Laser er ikke nyt i hudlægens klinik. Er der få aktiniske keratoser (solkeratoser), kan de brændes væk med CO2-laser. Ved forandringer, der ikke vil forsvinde med creme eller lysbehandling, kan hudlægen bruge laser som forbehandling til fotodynamisk terapi. Laseren åbner huden, så cremen trænger bedre ind.

Det er en anden situation end den, forskningen her handler om. Ved behandling fjerner man noget, der allerede er der. Ved forebyggelse behandler man hud, der ser rask ud.

Hvad viser studierne?

Det mest omtalte studie kommer fra Massachusetts General Hospital i Boston og blev offentliggjort i 2023 i tidsskriftet Dermatologic Surgery.

Forskerne fulgte patienter, der tidligere var behandlet for non-melanom hudkræft i ansigtet. Den gruppe har i forvejen høj risiko for at få en ny knude. Omkring 35 procent får en ny inden for tre år.

I alt indgik 95 patienter. 43 af dem havde fået laserbehandling. De øvrige 52 havde ikke og indgik som sammenligningsgruppe.

Blandt de laserbehandlede fik 20,9 procent en ny hudkræftknude i ansigtet. I sammenligningsgruppen var tallet 40,4 procent. Risikoen var altså cirka halveret. Hos dem, der alligevel fik en ny knude, gik der længere tid, før den kom.

I februar 2025 kom en samlet gennemgang af forskningen i tidsskriftet Lasers in Medical Science. Bag den står blandt andre Emily Wenande og professor Merete Haedersdal fra Bispebjerg Hospital. De forsker begge i ikke-kirurgiske behandlinger af hudkræft og forstadier.

Gennemgangen ser på begge lasertyper og forebyggelse af non-melanom hudkræft og aktinisk keratose. Konklusionen er forsigtig. Meget tyder på en beskyttende effekt. Forskningen er stadig ny.

Hvad koster det, hvis du selv betaler?

Laserbehandling til forebyggelse er ikke noget, du kan få tilskud til. Den bliver solgt som kosmetisk hudforyngelse, og enkelte klinikker markedsfører den også mod solskadet hud og aktinisk keratose. Du betaler selv.

Priserne svinger meget fra klinik til klinik, så tallene her er kun et pejlemærke.

Den non-ablative Fraxel eller Frax starter omkring 3.500 kr pr. behandling for hele ansigtet. Mindre områder er billigere.

Den ablative CO2-laser koster mere, fordi den fjerner hudens øverste lag. Hele ansigtet ligger mellem cirka 8.700 og 11.250 kr pr. behandling. Nogle klinikker opkræver desuden et depositum ved booking.

Begge dele kræver en forundersøgelse, og der skal gå mindst 48 timer, før du kan blive behandlet første gang. Forundersøgelsen er gratis nogle steder og koster op til 600 kr andre steder. Hos speciallæger lægges der oveni et lovpligtigt patientforsikringsgebyr.

Ingen af behandlingerne gøres på én gang. Der bliver typisk anbefalet to til tre behandlinger med uger eller måneder imellem. Bed derfor om prisen på hele forløbet og ikke bare på den første behandling.

Priserne er indhentet i juli 2026 og er vejledende.

Det skal du være opmærksom på

Forskningen har nogle klare begrænsninger.

• Studiet er lavet på gamle journaler. Forskerne har set tilbage på patienter, der allerede var behandlet. De har altså ikke selv fordelt, hvem der fik laser. Det er et problem, fordi patienterne selv har valgt behandlingen. Måske er de også mere omhyggelige med solcreme. Måske går de oftere til hudlæge. I så fald kan det være dét, der giver den lavere risiko, og ikke laseren.
• Der var få deltagere.
• Alle deltagere havde haft hudkræft i ansigtet i forvejen. Vi ved ikke, om det samme gælder for dem, der ikke har haft hudkræft før.
• Ingen ved, hvor længe effekten holder, eller hvor tit behandlingen skal gentages.

Overvejer du laserbehandling, så tag det op med en hudlæge. Kun en læge eller hudlæge kan vurdere din hud og stille en diagnose.

Hvad betyder det for din hverdag?

Ikke så meget, ærligt talt. I hvert fald ikke lige nu.

Til gengæld siger forskningen noget om, hvilken vej det går. Forebyggelse af hudkræft er blevet et selvstændigt forskningsfelt. Der bliver ledt efter nye måder at gøre det på.

Grundlaget er stadig det samme. UV-stråling er den dokumenterede årsag til langt de fleste tilfælde af non-melanom hudkræft. Skygge, tøj, solhat og daglig solbeskyttelse er det, du selv kan gøre noget ved. Laser kan på sigt blive et supplement. Det er i så fald en hudlæge, der skal stå for det.

Kilder

• Benson TA, Hibler BP, Kotliar D, Avram M. Nonablative Fractional Laser Treatment Is Associated With a Decreased Risk of Subsequent Facial Keratinocyte Carcinoma Development. Dermatologic Surgery, 2023;49(2):149-154.
• Wenande E, Wanner M, Sakamoto FH, Paasch U, Haedersdal M. The evolving landscape of laser-based skin cancer prevention. Lasers in Medical Science, 2025;40:70.