Hvordan ser aktinisk keratose ud?

Hvad troede du, det var?

Sådan går det for de fleste. Man har en forklaring, der holder et stykke tid.

En rift fra brillestangen. Tør hud, fordi det er vinter. En sårskorpe efter noget, man kom til at kradse. Et sted, der bare skal have lidt fugtighedscreme.

Forklaringen holder, fordi den næsten passer. Pletten heler jo. Skællet går af, huden ser normal ud i nogle dage, og så er den der igen på samme sted.

Vi har talt med flere, der har levet med aktinisk keratose i årevis. En af dem opdagede det på øret. Hun havde et sår øverst på øret i et halvt år eller mere. Hun pillede skorpen af, det helede, og så kom det igen. Først da hendes egen læge kiggede på det med lup, blev det taget alvorligt.

Det mønster er det tydeligste tegn: en plet, der kommer igen på samme sted, uge efter uge.

Hvorfor kommer den igen?

Fordi skællet kun er det, du kan se. Hudcellerne under overfladen er forandrede af mange års UV-stråling, og de bliver siddende, selvom skællet fjernes.

Derfor hjælper fugtighedscreme heller ikke. Tør hud bliver bedre, når den bliver smurt. Aktinisk keratose gør ikke.

Hvorfor kan man mærke det, før man kan se det?

De tidligste forandringer er meget flade. Huden ser næsten normal ud, men den føles ru, når du kører fingeren hen over den. Mange opdager det tilfældigt, når de vasker ansigtet eller smører creme på.

Lægen kalder det grad 1, når forandringen kan mærkes, men næsten ikke ses. I sidelys kan man nogle gange ane den. Bliver skællene tydeligt synlige, taler man om grad 2. Bliver de tykke og hårde, er det grad 3.

Læs mere om, hvordan graderne kendetegnes, i vores artikel om aktinisk keratose grad 1, 2 og 3.

Hvilken farve har pletterne?

Farven varierer. De kan være lyserøde, rødlige, gulligbrune, grålige eller helt hudfarvede. Nogle er så lyse, at det kun er skællene, man lægger mærke til.

Pletten er ofte rødlig i bunden med et lyst eller gulligt skæl ovenpå. Skællet sidder fast og kommer igen, hvis det fjernes.

Hvor store er de?

De fleste er fra få millimeter til omkring en centimeter i diameter. De tykkeste bliver hårde og tydeligt ophøjede.

Sidder der mange tæt sammen, kan hele området føles ru. Det ses især på issen og håndryggene hos dem, der har fået meget sol gennem livet.

Hvor på kroppen sidder de?

Forandringerne sidder der, hvor huden har fået mest UV-stråling gennem livet.

Issen og panden

Meget almindeligt hos mænd med skaldet isse eller tyndt hår, fordi hovedbunden får sol året rundt. Har du hår, kan forandringer i midterskilningen være svære at opdage, fordi håret dækker dem.

Aktinisk keratose i hovedbunden. Issen får sol året rundt, og hos mænd med skaldet isse er det et af de mest almindelige steder.

Ører

Ofte på overkanten af øret. Et af de steder, folk selv har sværest ved at få øje på.

Aktinisk keratose på øret. Overkanten af øret er svær at se selv, og derfor et af de steder, folk sjældent opdager først.

Næse og kinder

Typisk som små ru pletter, der kommer igen.

Aktinisk keratose på næsen. Her ses både en tydeligt fortykket forandring og mindre, flade pletter.

Aktinisk keratose ved tindingen. Huden bærer præg af mange års sol, med både pigmentforandringer og ru pletter.

Sådan tjekker du de steder, du ikke selv kan se

Tre af de steder, hvor forandringerne oftest sidder, er også dem, du aldrig får øje på i et badeværelsesspejl. Ørerne, issen og nakken.

Brug fingerspidserne, ikke kun øjnene. Kør langsomt hen over panden, kinderne, næsen og håndryggene. Du leder efter et sted, der føles ru, hvor huden ellers er glat.

Tag et håndspejl. Med et spejl i hånden og et på væggen kan du se ørernes overkant og nakken.

Få hjælp til hovedbunden. Din hovedbund kan du ikke selv se, så bed en anden om at kigge efter. Har du hår, så bed dem kigge i midterskilningen.

Kig i sidelys. Stil dig, så lyset falder skråt ind over huden i stedet for lige på. De flade forandringer kaster en svag skygge og bliver lettere at få øje på.

Klør det, eller gør det ondt?

De fleste mærker ingenting. Nogle oplever let kløe eller en brændende fornemmelse. De tykke forandringer kan hænge fast i tøjet og blive irriterede.

At det ikke gør ondt, betyder ikke, at forandringen er harmløs.

Hvad kan forveksles med aktinisk keratose?

Flere andre hudforandringer kan ligne aktinisk keratose.

Seboroisk keratose er godartet og har intet med sol at gøre. Den er ofte brun til næsten sort, tydeligt afgrænset og ser ud, som om den er klistret ovenpå huden. Den sidder også på ryg og mave, hvor solen sjældent rammer.

Tør hud og eksem giver også skæl, men typisk over større områder og med kløe. Det bliver som regel bedre med fugtighedscreme.

Basalcellekræft ser ofte anderledes ud. Den kan vise sig som en lille, blank forhøjning i huden eller som et sår, der ikke vil hele.

Pladecellekræft kan udvikle sig fra en aktinisk keratose. Den er typisk fastere, mere ophøjet og øm at røre ved.

Kun en læge kan skelne dem fra hinanden med sikkerhed.

Hvornår skal du gå til lægen?

Kontakt din læge, hvis en plet:

• bliver ved med at komme igen på samme sted
• vokser hurtigt
• bliver hård eller tydeligt ophøjet
• bløder eller danner sår, der ikke heler
• bliver øm eller gør ondt

Det gælder også, selvom du tidligere har fået at vide, at området var solskade.

Hvad kan du gøre selv?

Du kan ikke behandle aktinisk keratose derhjemme. Behandling foregår hos læge eller hudlæge, og der findes flere muligheder afhængigt af, hvor tyk forandringen er. Vi har samlet en gennemgang af, hvorfor én behandling vælges frem for en anden.

Det, du selv kan gøre, er at beskytte huden mod at få flere. Solskade hober sig op gennem livet, og daglig solbeskyttelse er det vigtigste redskab, du har.

Hjælp os med at vise, hvordan det ser ud

Vi samler billeder af aktinisk keratose, solskade og hudkræft, så flere kan lære at genkende forandringerne i tide. Har du billeder, du vil dele, så skriv til vejledning@hudbeskyttelse.dk. Alle billeder bringes anonymt, og intet bruges uden dit samtykke.

Kilder

• Sundhed.dk, Patienthåndbogen: Aktinisk keratose
• Sundhed.dk, Lægehåndbogen: Aktinisk keratose (solar keratose)
• Videnscenter for Hudkræft
• Kræftens Bekæmpelse: Almindelig hudkræft

Senest opdateret juli 2026. Redaktionen, Hudbeskyttelse.dk.