Når en pigmentforandring i virkeligheden er et forstadie til hudkræft

Denne artikel er til dig, der har solskadet hud, aktiniske keratoser eller øget risiko for hudkræft. Vi ser på, hvorfor nogle forstadier og tidlige former for hudkræft kan ligne almindelige pigmentforandringer, og hvorfor det kan være et problem at gå direkte i gang med et anti-pigmentprodukt uden først at vide, hvad pletten er.

Målet er ikke, at du skal blive bekymret for alle brune pletter. De fleste pigmentforandringer er godartede. Pointen er, at udseendet alene ikke altid fortæller, hvad en plet er.

Hvorfor kan de ligne hinanden?

Aktinisk keratose, også kaldet solkeratose, er en celleforandring i huden, der skyldes mange års påvirkning fra UV-stråling. Den betragtes som et forstadie til pladecellekræft og opstår især i soludsatte områder som ansigt, ører, håndrygge, underarme og en skaldet hovedbund.

Typiske aktiniske keratoser er lyserøde, gulligbrune eller gråbrune og har ofte en ru eller skællende overflade.

Men der findes også pigmenterede aktiniske keratoser, som kan være tydeligt brune. De kan ligne almindelige solbetingede pigmentpletter, også kaldet solare lentigines. Selv for læger kan nogle pigmenterede hudforandringer være vanskelige at skelne fra hinanden alene på udseendet.

Det er netop derfor, man ikke automatisk bør gå ud fra, at en brun plet i solskadet hud bare skyldes pigment.

Følelsen kan give et fingerpeg

Aktinisk keratose har ofte en karakteristisk ru og skællende overflade. Den kan føles lidt som sandpapir, når man fører en finger hen over huden. Nogle aktiniske keratoser kan faktisk mærkes, før de bliver tydelige at se.

En almindelig solbetinget pigmentplet er typisk flad og glat uden den samme ru, skællende overflade.

Men det er kun et fingerpeg.

Ikke alle aktiniske keratoser ser eller føles ens, og der findes andre hudforandringer, som også kan være brune, ru eller skællende. Man kan derfor ikke stille diagnosen sikkert ved selv at se eller mærke på pletten.

En brun plet kan også være lentigo maligna

Der er en anden og vigtig grund til ikke automatisk at betragte en brun plet som en almindelig pigmentforandring.

Lentigo maligna er melanoma in situ, altså et meget tidligt stadium af modermærkekræft.

Den opstår typisk i kronisk solskadet hud, især i ansigtet og på hoved og hals, og ses hyppigst hos ældre mennesker.

Lentigo maligna kan begynde som en flad brun eller gråbrun plet og vokse langsomt. Derfor kan den ligne en almindelig solplet.

Pigmenteret aktinisk keratose og lentigo maligna kan desuden ligne hinanden så meget, at lægen kan have brug for dermatoskopi og i nogle tilfælde en vævsprøve for at stille den endelige diagnose.

Det understreger den vigtigste pointe: En pigmenteret hudforandring kan ikke altid vurderes sikkert med det blotte øje.

Problemet ved at behandle pletten kosmetisk først

Anti-pigmentserum, syrer og andre kosmetiske behandlinger er udviklet til pigmentforandringer. De kan påvirke hudens pigmentering, men de kan ikke fortælle dig, hvorfor en plet er opstået.

Problemet er derfor ikke nødvendigvis selve produktet.

Problemet opstår, hvis man går ud fra, at en plet er en harmløs pigmentforandring og begynder at behandle den kosmetisk, selvom den burde have været undersøgt.

Det kan betyde, at en aktinisk keratose eller en anden hudforandring først bliver vurderet senere.

Derfor er rækkefølgen vigtig: Er du i tvivl om en plet, så få den vurderet først. Behandl den kosmetisk bagefter, hvis den viser sig at være godartet.

Kan man behandle aktinisk keratose med laser?

Laser og andre fysiske metoder kan i visse sammenhænge anvendes til aktiniske keratoser, men det ændrer ikke på den grundlæggende regel:

Diagnosen bør komme før den kosmetiske behandling.

En læge kan vurdere, om der er tale om aktinisk keratose, en godartet pigmentforandring eller noget helt andet og derefter vælge den relevante behandling.

I Danmark behandles aktinisk keratose blandt andet med frysning, afskrabning, medicinske cremer og fotodynamisk terapi (PDT). Valget afhænger blandt andet af typen, tykkelsen, placeringen og hvor udbredte forandringerne er.

Hvornår bør du vise en plet til lægen?

Du behøver ikke gå til lægen med enhver gammel pigmentplet, der har været uændret i årevis.

Men vær særlig opmærksom på en plet eller hudforandring, der:

• er ny eller begynder at ændre sig
• vokser eller ændrer form eller farve
• har flere forskellige farvenuancer
• bliver ru, fortykket eller skællende
• klør, svier eller bliver øm
• bløder eller danner sår
• ikke vil hele
• skiller sig tydeligt ud fra dine øvrige pletter

Det gælder især på hud, der gennem mange år har fået meget sol.

Er du i tvivl om, hvad en plet er, bør du få den vurderet af en læge frem for først at forsøge at behandle den som en kosmetisk pigmentforandring.

Solbeskyttelse er stadig fundamentet

Uanset om du allerede har aktiniske keratoser, pigmentforandringer eller generelt meget solskadet hud, er beskyttelse mod yderligere UV-stråling vigtig.

Brug solcreme med høj faktor, søg skygge, brug tøj og beskyt ansigt, ører og hovedbund med en hat, når solen er stærk.

Solbeskyttelse kan ikke fortælle dig, hvad en eksisterende plet er, men den reducerer yderligere UV-belastning af huden.

Er du i tvivl om, hvilket produkt der passer til dig?

Er du i tvivl om, hvilken solcreme og rutine der passer til dig, kan du prøve vores interaktive produktguide på forsiden. Den guider dig ud fra din situation, hudtype og præferencer.

Du er også velkommen til at kontakte os direkte.

Telefonvejledning alle hverdage kl. 17-19 på 31 32 96 91 eller på vejledning@hudbeskyttelse.dk

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan jeg selv se forskel på en pigmentforandring og aktinisk keratose?

Det kan du ikke altid. En aktinisk keratose er ofte ru og skællende og kan føles som sandpapir, mens en almindelig solbetinget pigmentplet typisk er glat og flad. Men der findes pigmenterede aktiniske keratoser, som kan ligne almindelige brune solpletter. Er en plet ny eller begynder den at ændre sig, bør den vurderes af en læge.

Kan aktinisk keratose være brun?

Ja. Aktiniske keratoser kan blandt andet være lyserøde, gulligbrune eller gråbrune. Der findes også en pigmenteret variant, som kan ligne en almindelig brun solplet. Derfor kan udseendet alene være misvisende.

Er det farligt at bruge anti-pigmentserum?

Ikke i sig selv. Problemet er at behandle en ukendt eller mistænkelig hudforandring som en almindelig pigmentplet uden først at få den vurderet. Kosmetisk behandling bør ikke erstatte en lægelig vurdering af en plet, der er ny eller ændrer sig.

Kan en pigmentplet være modermærkekræft?

En brun plet kan i sjældnere tilfælde være lentigo maligna, som er melanoma in situ og dermed et meget tidligt stadium af modermærkekræft. Den opstår typisk i kronisk solskadet hud og kan ligne en almindelig solplet. Derfor bør nye pigmenterede hudforandringer og pletter, der ændrer sig, vurderes af en læge.

Kan man fjerne aktinisk keratose med laser?

Laser kan anvendes i visse sammenhænge, men er ikke blandt de mest almindelige behandlinger af aktinisk keratose i Danmark. Behandlingen vælges først efter vurdering af hudforandringen. Hyppige behandlinger er blandt andet frysning, afskrabning, medicinske cremer og fotodynamisk terapi.

Hvornår skal jeg gå til lægen?

Få en hudforandring vurderet, hvis den er ny eller ændrer størrelse, form eller farve, eller hvis den bliver ru, fortykket, skæller, bløder eller danner et sår, der ikke vil hele. Det er særligt relevant, hvis du har meget solskadet hud eller tidligere har haft hudkræft.

Kilder

• Sundhed.dk, Patienthåndbogen. Aktinisk keratose, solskade i huden.
• Sundhed.dk, Lægehåndbogen. Aktinisk keratose.
• Sundhed.dk, Lægehåndbogen. Nævi og andre pigmenterede hudforandringer.
• American Academy of Dermatology. Actinic keratosis: Signs and symptoms.
• Abudu B, Calame A, Cohen PR. Pigmented Actinic Keratosis: Case Report and Review of an Uncommon Actinic Keratosis Variant that can Mimic Melanoma. Cureus. 2019.
• de Oliveira et al. Actinic keratoses: review of clinical, dermoscopic, and therapeutic aspects. 2019.
• Naik PP. Diagnosis and Management of Lentigo Maligna: Clinical Presentation and Appropriate Management. 2020.