Tegn på hudkræft, som ikke ligner et modermærke

To af de mest almindelige former, basalcellekræft og pladecellekræft, starter slet ikke i et modermærke. De opstår i normal hud og ligner ofte noget helt andet: et sår, en skællende plet eller en lille skinnende knop. Selv modermærkekræft, som netop er kendt for de mørke pletter, kan i sjældne tilfælde optræde uden det klassiske udseende.

Derfor er det værd at kende de tegn, der er nemme at overse, fordi de ikke ser ud, som man forventer. Kender du allerede forstadiet solkeratose (aktinisk keratose), kan du læse mere om det i vores artikel om, hvordan aktinisk keratose ser ud. Her ser vi på det næste skridt: hvordan egentlig hudkræft kan vise sig.

Non-melanom hudkræft

Non-melanom hudkræft er en fælles betegnelse for de former, der ikke udspringer af hudens pigmentceller. De to hyppigste er basalcellekræft og pladecellekræft. Begge opstår typisk på hud, der har fået meget sol gennem årene: ansigt, næse, ører, læber, isse og hænder.

Basalcellekræft

Basalcellekræft er den hyppigste kræftform i Danmark. Den vokser langsomt og spreder sig næsten aldrig til resten af kroppen, men den skal behandles. Den kan vise sig på flere måder:

• En lille skinnende knop med en perlemorsagtig rosa eller grålig farve. Nogle gange ses små synlige blodkar i overfladen.
• En rød, skællende plet, som kan minde om eksem, men som ikke forsvinder, selv om man behandler den som eksem.
• En hvid, gullig eller voksagtig forandring, der ligner et ar, uden at der har været en skade på stedet.
• Et sår, som bløder lidt, danner skorpe og heler op, men bryder op igen.

Pladecellekræft

Pladecellekræft er mindre almindelig end basalcellekræft og en smule mere alvorlig, fordi den i sjældne tilfælde kan sprede sig. Den vokser ofte hurtigere. Typiske tegn er:

• En fast, ru knude, der kan være skællende eller vorteagtig og vokser over uger eller måneder.
• Et sår, der ikke vil hele, ofte på læber, ører, isse eller hænder.
• En hård, hornlignende udvækst, hvor huden danner en lille spids af keratin.

Pladecellekræft har samme forstadie som mange kender: solkeratose. Forskellen er, at forstadiet er en overfladisk, skællende plet, mens den udviklede pladecellekræft er en fast knude eller et sår, der bryder igennem huden.

Modermærkekræft, der ikke ligner et modermærke

Modermærkekræft (malignt melanom) udspringer af hudens pigmentceller og er den mest alvorlige form for hudkræft, fordi den kan sprede sig. Den er kendt for de mørke, uregelmæssige pletter, man skal holde øje med. Netop derfor overrasker det mange, at et mindretal af tilfældene slet ikke ligner et modermærke. Og det er præcis dem, der er svære at genkende.

• Ufarvet modermærkekræft (amelanotisk melanom). I sjældne tilfælde mangler modermærkekræft det mørke pigment. Så viser den sig som en lille lyserød eller hudfarvet knop, der vokser og måske danner et sår på toppen, som ikke vil hele. Fordi farven mangler, bliver den let forvekslet med noget uskyldigt.
• Under en negl. En mørk stribe under en fingernegl eller tånegl, som følger neglens vokseretning og starter ved neglebåndet, kan være modermærkekræft. Det er meget sjældent, men en mørk forandring under en negl, som du ikke selv kan forklare, bør ses af en hudlæge.
• På håndflader og fodsåler. Modermærkekræft kan opstå her hos alle, uanset hudfarve. Steder, man sjældent tænker på at tjekke, og hvor forandringen let bliver overset.

Den fælles rettesnor

Uanset om forandringen er non-melanom hudkræft eller en modermærkekræft, der ikke ligner et modermærke, går de samme advarselstegn igen. Vær opmærksom på en hudforandring, der:

• ikke er helet efter nogle uger
• vokser, bløder eller danner skorpe igen og igen
• klør, svier eller er øm uden nogen synlig forklaring
• ser tydeligt anderledes ud end resten af din hud

Et enkelt af disse tegn betyder langtfra altid kræft. Men når en forandring ikke forsvinder og ikke opfører sig som normal hud, er det et signal om at få den vurderet.

Kun en læge kan stille diagnosen

Denne artikel kan gøre dig opmærksom på, hvad du skal holde øje med. Den kan ikke bruges til at stille en diagnose. Kun en læge eller hudlæge kan afgøre, om en hudforandring er hudkræft, og det kræver ofte en vævsprøve. Er du i tvivl om en plet, en knop eller et sår, så få det undersøgt. Hudkræft har langt bedre udsigter, når den opdages tidligt.

Det vigtigste, du selv kan gøre

De fleste tilfælde af hudkræft skyldes mange års sol på huden, og den sol sætter spor. Det vigtigste, du kan gøre nu, er at beskytte huden mod yderligere skade fra i dag. Konsekvent solbeskyttelse er det bedst dokumenterede redskab til at mindske risikoen over tid. Det betyder solcreme, men også skygge, solhat og tøj, der dækker huden.

Kilder: sundhed.dk (Patienthåndbogen), Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk), Videnscenter for Hudkræft.